Referat fra bestyrelsesmøde 14. jun. 2022

2022.06.14 – Referat
Bestyrelsesmøde i Ejerforeningen Øster Søgade m.fl.

Afholdt hos Søren (OSG 4. sal)

Til stede: Ursula, Steen, Bent, Thomas, Søren og Sebastian.

Valgt til referent: Sebastian

  • 1. Faldstammer og vand
  • Problemet med vandtryk på 5. sal i ØSG blev drøftet. Bestyrelsen aftalte at løse dette ved at skifte stykket fra 4. sal og 5. sal, da dette er lavet på et andet tidspunkt end resten af stigestrengen.
  • Bestyrelsen vælger for nu at vente med yderligere udskiftning af stigestrenge og faldstammer, men følger i stedet standen af disse løbende.
  • 2. Istandsættelse af RHG's og OSG's opgange
  • Da linoleummet er i meget dårlig forfatning, så er det blevet aftalt, at dettes skiftes først. Forhåbentlig i 2022, hvis håndværkerne kan nå det. Herefter følger maling af de to opgange. Formodentlig i 2023.
  • 3. Status på facadeprojekt
  • Færdigt.
  • 4. Kælderrum.
  • Tre rum uden ejer skal tømmes – ØSG st th, OSG 3. sal og bestyrelsen overtager disse rum. Beboere er adviseret på Facebook samt over mail.
  • Bestyrelsen skriver ud en ekstra gang om de tre kælderrum samt sætter opslag op i opgangene. Dette vil også indbefatte legetøj og cykler uden ejer i fællesarealerne.
  • 5. Vinduer 1. sal ØSG – Glasplader på de franske altaner
  • Ejeren vil modtage varsel nummer to for nedtagning af disse.
  • 6. Status på energimærke
  • Foreningen har energimærke D, der gælder til 2032.
  • 7. "Dykkerklubben"
  • Bestyrelsen går nu videre med ikkestøjende erhvervsudlejning af denne.
  • 8. Støjklager
  • Der har ikke været klager for nyligt, så bestyrelsen håber, at der nu er faldet ro på både støj og udlejning.
  • 9. Cykeloprydning i kælderen
  • Der sættes lapper på cyklerne, så vi kan få ryddet op.
  • 10. Brandalarmer på fællesarealer
  • Bestyrelsen indkøber 20 brandalarmer og sætter dem op på fællesarealerne.
  • 11. Elevatorinfo til beboere samt evaluering af elevatorfirmaet
  • Det har været et problem, at beboere selv tilkaldte elevatorassistance, da dette kun tilfalder bestyrelsen at gøre. Den eneste undtagelse er, hvis man sidder fast. I alle andre tilfælde skal bestyrelsen kontaktes, og de vil så herefter kontakte elevatorfirmaet. Beboere der tilkalder hjælp hos elevatorfirmaet (fx alarmknappen), uden at sidde fast, vil selv skulle bære udgiften for udkaldet.
  • Der opsættes elevatorskilt med denne information i elevatoren samt på opslagstavlen.
  • 12. Ny rose uden for porten ved OSG
  • Der indkøbes en ny rose. De omkringliggende sten hæves en smule for at give vandet bedre mulighed for at trænge ned i jorden.

  • 13. Facebook – Bestyrelsen skal eje gruppen
  • oesg32mfl@gmail.com er bestyrelsens nye mail. Denne bruges til at overtage Facebook-gruppen samt til arkivering af vigtige mails og filer.
  • 14. Gårdlaug
  • Cykel- og ladcykelparkering: Bestyrelsen ønsker en ekstra ladcykelparkering længere ned i gården, fx under altanerne på Rørholmsgade-siden.
  • Husk at almindelige cykler ikke må stå i gården. Disse skal i cykelkælderen eller blive på gaden.
  • 15. Portene: Det er svært at finde på bedre løsninger til åbning af de to porte, da disse er delvist fredet.
  • 16. Eventuelt
  • Duer og fugleklatter ved træet: Bestyrelsen finder et firma, som kan fjerne de to duer, der bor i træet. Vi hører herefter gårdlauget om rensning af fliser.
  • Bestyrelsen gennemgår de nye standardvedtægter og særvedtægter vedrørende sanktioner over for lejligheder, der fx ikke overholder husordenen.
  • Bestyrelsen planter nyt i de stålkasser, hvor beplantningen er gået ud. Stålkasserne flyttes herefter hen til venstre for viceværtsskuret.